Pernille

Min skærm gik i sort forleden
Da jeg faldt over din dødsannonce på nettet
Den var gammel, målt i net-tid
Det var du ikke, målt i menneske-tid.


For år tilbage drev jeg dig ud af mit sind
Jeg piskede dig væk som en anden dæmon
Jeg havde valgt en anden at elske,
og der var ikke plads til to.


Hver gang din bror hilste fra dig
skar det en ny flænge i mit hjerte
Men det gav mig også håb
om at mødes, når sårene var lægte.


Du var fuld af livsglæde, stod der
Det var du, men du var så meget mere:
Du måtte blive nogens glæde ved livet
Din champagne kunne have fyldt glasset for evigt.


Du efterlod mand og børn – selvfølgelig
Og jeg kan kun gætte mig til deres tab
Jeg misunder dem ikke, at de havde dig
Men jeg misunder dem deres sorg.
----------------------------
April 2007, Claus Piculell