”Tak ska' du ha' !” udbrød jeg:
”Der er da ikke én,
der stemmer nej,
sådan som du ser ud.
Tænkte jeg det mon blot?
Kom det som så ofte
før og siden, siden og før
ikke længere end til at ligge lige på tungen?
Eller er den replik først kommet til mig med tiden?
Er det igen bagklogskabens ulidelige veltalenhed?
For at score, længe efter at kampen er ovre,
fører ikke den store glædesrus med sig.
Måske fordi jeg aldrig har fået billedet væk?
Fordi det stadig sidder på min åndelige linse?
Af nøddebrunt hår, natsorte gnistrende øjne og naturligt røde læber,
som smilende klædte dig endnu bedre end regnfrakken.
Måske fordi jeg utallige gange har vredet min RAM i tvivl om,
hvorvidt jeg er et kvaj,
fordi jeg lod chancen gå fra mig,
eller fordi jeg bedrager mig selv ved at tro, at der var en chance?
Eller måske fordi jeg ved,
at uanset hvor hvor mange andre billeder jeg ser for mig,
vil du altid kunne spadsere lige ind ad øjet
og via USB-kablet til din faste niche med dit skålpund kød.
----------------------------------
Februar 2007, Claus Piculell
Ingen kommentarer:
Send en kommentar